Author's Posts

“Jeg skrev i forrige essay, at nihilismen ifølge Nietzsche er konsekvensen af en omfattende slave-moral. Slave-moralen er et moralsæt, hvor man tolker passivitet som noget positivt. Hvor man i en flugt fra dårlige livsvilkår drømmer sig væk til en ideel, men ikke-eksisterende verden. Slave-moralens selvbeherskelse og impulskontrol har åbenlyse fordele i et civiliseret samfund. Men det siger sig selv, at for megen passivitet og for megen drømmen sig væk fra ens konkrete liv, kan have negative konsekvenser for en selv, såvel som for ens kultur. For at få en bedre forståelse af disse problemer, vil jeg se nærmere på begrebet ‘nihilisme’. Nietzsche definerer nihilisme, som en ‘vilje til intet’. En nihilistisk kultur er overvejende præget af mennesker der ikke vil noget. Det er dermed en stagneret kultur. I forrige essay beskrev jeg også improvisationen som et ‘amoralsk udtryk’, fordi jeg mener, at improvisationen er kendetegnet ved et fravær af slave-moralens passive dyder. Og jeg hævdede, at improvisationen står for noget aktivt og spontant, og forbandt den derfor med slave-moralens modpol: det som Nietzsche kalder ‘herre-moral’. Jeg diskuterede derefter kort om improvisationen kan forstås som en modvægt til nihilismen, altså som anti-nihilistisk. Denne diskussion vil jeg diskutere mere indgående i dette essay.”

Læs essayet her

Read more

“Jeg har tidligere beskrevet, hvordan metafysikken har vist sig på forskellige måder (Improvisation og det ubevidste – essay #1 og Metafysik og improvisation – essay #5). I dette essay vil jeg beskrive en mere kritisk vinkel på metafysikken. Det skal handle om den tyske filosof Friedrich Nietzsches (1844-1900) radikale og indflydelsesrige kritik af grundtrækkene i den metafysiske tænkning. I forhold til Platons filosofi, som hele den metafysiske tradition i høj grad bygger på, så adskiller Nietzsches filosofi sig på to overordnede punkter:

1) For Nietzsche er virkeligheden ikke fast og uforanderlig, men kaotisk og foranderlig.

2) Menneskets fornuft afbilleder ikke virkeligheden ‘som den er’, men skaber derimod en ideel virkelighed.

I den forbindelse er især hans historisk-psykologiske metode med til at prikke hul på mange af de idealer og fordomme, som han ser som metafysikkens faste følgesvend. Nietzsche tolker simpelthen centrale historiske begivenheder psykologisk: hvilke forhold har mennesket levet under, og hvad det har betydet for deres måde at forstå tilværelsen på? Hvilke moralsæt har de udviklet på baggrund af de livsbetingelser, som de har levet under? Ved hjælp af denne metode udfordrer Nietzsche flere af de moralske fordomme, som ifølge ham ukritisk og ubevidst er overtaget fra Platons filosofi og Kristendommen. Eksempelvis idéen om det at være et ‘godt menneske’ og hvad det indebærer. Han spørger om der måske er en anden begrundelse for den gode selvforståelse end ‘godheden selv’. Nietzsches metafysikkritik udmønter sig dermed i en moralkritik på den ene side og fremstilling af en alternativ ‘amoral’ på den anden side.

Nietzsches analyse indeholder beskrivelser af to vidt forskellige moralske sindelag. Nemlig det som han kalder ‘herre-moral’ og ’slave-moral’. Jeg vil i dette essay beskrive, hvordan Nietzsche kritiserer metafysikken og særligt måden hvorpå den har manifesteret som det han kalder ’slave-moral’. Det håber jeg vil tydeliggøre en parallel mellem den ubevidste improvisation og herre-moralen, som jeg mod slutningen vil drage.”

Læs essayet her

Read more

“I foregående essay (Platon: metafysik og musikteori – essay #4) beskrev jeg Platons idélære og dennes betydning for det man kalder ‘metafysik’. Derefter forbandt jeg grundtrækkene i den metafysiske tænkning med måden, som man lærer musikteori på. Bevidsthed om metoden hvorpå, man lærer én ting, kan så overføres til andre områder, hvor man ønsker at lære noget. Platons filosofi kan altså bruges af andre end filosofi- og musiknørder. Den metafysiske tradition er imidlertid interessant at blive klogere på i forhold til improvisaitionsbegrebet. Hvorfor jeg vil se nærmere på nogle historiske udtryk for metafysisk tænkning i dette essay. Sådan noget som Middelalder-, Renæssance-, og Oplysningsfilosofi kan umiddelbart virke som liggende langt fra improvisationsbegrebet. Grunden til, at jeg vil uddybe den metafysiske tradition og historie, er, at den ret tydeligt sætter, den ubevidste side af improvisationen i relief.”

Læs essayet her

Read more

“I forhold til jazz og improvisation, så har jeg inddraget denne Platon-dialog, fordi den kan bruges til at forstå en væsentlig del af improvisationen: den teoretiske del. I mit første essay (Improvisation og det ubevidste – essay #1) var jeg inde på, at improvisationen byggede på nogle bestemte idéer, som gjorde at improvisationen havde en særlig kvalitet. Sagt på en anden måde: jazz-improvisationen bygger på nogle idéer om, hvad der er ‘rigtigt’ at spille og hvad der lyder godt..”

Læs essayet her

Read more

“Der er flere forhold ved improvisationen, som kan gøre os klogere på nogle af de perspektiver der åbnede sig i forlængelse af mit seneste essay, Surrealisme og det ubevidste – essay #2. Heri tolkede jeg surrealismens interesse for det ubevidste, som et udtryk for en spirende individualisme i kulturen. Surrealismens menneskesyn bygger på en idé om, at mennesket er mere end blot dets plads i samfund, familie og tid. Inspireret af Freuds psykoanalytiske teorier, søgte surrealisterne at forløse et ubevidst potentiale igennem diverse kreative udfoldelser. Disse udfoldelser fremviste på original vis skjulte sider af sindet. Pointen er, at dette nye menneskesyn viser en tro på, at hvert enkelt menneske indeholder et rigt og mangfoldigt sjæleliv, som kan forløses og udleves på et utal af måder…”

Læs essayet her

Read more

I mit første essay improvisation og det ubevidste, beskrev jeg mine overordnede idéer angående jazzimprovisationen. Først gennem en dramatisk iscenesættelse, dernæst gennem analyser af begreberne ‘det ubevidste’ og ‘improvisation’ og til sidst ved at sætte disse begreber ind i en filosofihistorisk sammenhæng. Der var dog en håndfuld spørgsmål, som essayet lagde op til. Ét af disse vil jeg derfor nu udfolde og undersøge nærmere i dette essay.

Læs essayet her

Read more

 
Gennem de seneste par år har jeg afholdt en håndfuld foredrag, hvor jeg har talt om forbindelsen mellem jazz og filosofi. Mere specifikt har jeg talt om improvisation og hvilke filosofiske perspektiver man kan knytte hertil.
 
Jeg har nu besluttet mig for at formulere de centrale idéer fra foredraget i en række essays, som jeg vil skrive den kommende tid.
 
Dette første essay vil være en slags introduktion. Her vil den overordnede idé blive udfoldet, de centrale begreber vil blive analyseret og idéerne vil blive sat ind i en filosofihistorisk sammenhæng for at give overblik. 
 
Og så har jeg eksperimenteret med en dramatisk indledning, hvor jeg forsøger at blande historie og fiktion. Dette skulle gerne sætte den overordnede idé i scene på en dragende måde, samt give modvægt til den lidt akademiske stil, som dette første essay vil bære præg af.
 
God fornøjelse.
 
Read more

5 jazz-filosofiske tekster – lige til at downloade og gå til.

Jeg har lavet 5 af mine kortere blogindlæg om til pdf filer og sat dem op med billeder, med det håb at forbedre læseoplevelsen.

Der er i øvrigt musiklink i de fleste tekster, som jeg vil anbefale at aktivere mens man læser.

Read more